Location
Date
Organizer
Bedre psykiatri med kunstig intelligens?
Den danske psykiatri lider. Således lyder det i Dansk Psykolog Forenings politiske udspil "Behandlingen i psykiatrien skal løftes". Antallet af patienter stiger hurtigere, end hænderne kan følge med, og debatten om diagnosesamfundet og trivselskrisen er blevet et centralt samfundsanliggende.
Samtidig har kunstig intelligens (AI) for alvor gjort sit indtog i den offentlige og politiske debat, båret af ambitioner om at effektivisere og reducere administrative byrder i den offentlige sektor og sundhedsvæsenet.
I denne debat samler vi forskere inden for AI, psykiatri, psykologi, antropologi, sundhedsfilosofi og etik for at nuancere diskussionen om, hvilken rolle AI kan spille i fremtidens psykiatri, og hvorfor tværfagligt samarbejde er afgørende for at omsætte teknologiens potentiale til reel værdi med patientsikkerhed, faglighed og kliniske behov i centrum.
Vi stiller skarpt på, hvordan AI kan understøtte både psykiatrisk forskning og klinisk praksis, og diskuterer de etiske spørgsmål, der er nødvendige for at udvikle, implementere og anvende disse teknologier ansvarligt.
Efter debatten, inviterer Pionercentret for Kunstig Intelligens til netværksreception. Fortsæt samtalerne i uformelle rammer, mens D15 sætter scenen for en festlig aften med gode muligheder for at skabe nye forbindelser på tværs af netværk og fagligheder.
Moderator
- Natascha Malinka Isabella Jensen, Partnerships Manager, Pionercentret for Kunstig Intelligens
Paneldeltagere
- Dan Witzner Hansen, Professor, IT-Universitet i København, Co-Lead i Pionercentret for Kunstig Intelligens
- Morten Axel Pedersen, Professor, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS), Københavns Universitet, Chefforsker i CAISA – Det National Center for AI i Samfundet
- Anne-Marie Søndergaard Christensen, Professor og leder af Center for Sundhedsfilosofi og Etik, Syddansk Universitet
- Benjamin Thorup Arnfred, Postdoc, VIRTU Research Group, Institut for Psykologi Københavns Universitet
.png&w=3840&q=75)